Gå til hovedindhold

Hvem er vi

Toftekær er en integreret institution med både vuggestue og børnehave.

Indhold

    Børnehuset Toftekær er en integreret institution med 136 enheder, hvilket svarer til ca.100 børn i alderen 0-6 år. Der er 13 fastansatte pædagoger og 11 fastansatte medhjælpere, 1 ½-års pædagogstuderende, samt 2 ansatte i vores køkken - 1 økonoma og 1 køkkenassistent.

    Huset består af en vuggestueafdeling i stueplan og en børnehaveafdeling på første sal. Der er tre grupper i vuggestuen med børn i alderen fra 0 år til ca. 2 år og 10 måneder og 3 børnehavegrupper med børn i alderen 2 år og 10 måneder til 5/6 år.

    I børnehaven er børnene i basisgrupper, aldersopdelte grupper eller i grupper på tværs af børnegrupperne, alt efter de aktiviteter, der skal foregå.

    Både i børnehaven og i vuggestuen er rum, der indbyder til motoriske udfordringer og vi har en fantastisk legeplads med uanede muligheder for leg.

    Vi ligger i Albertslund Vest og vi modtager børn fra mange forskellige kulturer og boligområder. Vi bor lige op af et eng-område og Vestskoven, som vi bruger til ture ud i naturen.

    Vi fik den 1. september 2023 officielt en kulturprofil, hvor vi er i gang med at udvikle vores pædagogik med kultur som bærende element. Vi arbejder med udgangspunkt i tanken om, at vi alle kan bidrage til fællesskabet med det, vi har med os, i rygsækken og arbejder således på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
    Du kan læse mere om vores kulturprofil her.